Askeblade

Beskrivelse

Asketræer er i familie med oliventræet og indgår i skove langs vandløb, som det er tilfældet med smalbladet ask (Fraxinus angustifolia), eller vokser på bjergenge og i udkanten af løvskove, som almindelig ask (Fraxinus excelsior). Den første er almindelig i hele Middelhavsområdet, mens den anden findes fra De Cantabriske Bjerge og Pyrenæerne til det sydlige Skandinavien.
Det er løvfældende træer med grålig bark, sammensatte blade med flere lancetformede, spidse småblade med tandede rande, blomster i toppe og vingede frugter.

Ask indeholder flavonoider (rutin, quercetin), polyfenoler, mannitol, æblesyre, rigeligt med tanniner og coumaringlykosider i barken.
Blade og bark indeholder ofte kulhydrater — dextrose, inositol, mannitol — organiske syrer — æblesyre — og en pentacyklisk triterpen — ursolsyre. Desuden findes visse polyfenoliske forbindelser, flavonpigmenter — quercetin, rutosid, rutin — coumaringlykosider, alkaloider — fraxin, fraxinol — tanniner, harpikser og æteriske olier.

Den tillægges antiinflammatoriske, smertestillende og antireumatiske egenskaber, som lindrer følelsen af trætte ben og forebygger åreknuder ved anvendelse i salver og omslag.
Andre fremtrædende egenskaber er regulering af overskydende talg, antibakteriel virkning og sårheling. Derfor bruges den til behandling og lindring af hudlidelser som akne, dermatitis, bylder, psoriasis, eksem og sår i form af omslag, salver og cremer. Den bruges også mod dårlig ånde og blødende tandkød ved at tygge bladene eller skylle med udtræk.