Tørrede melbærblade BIO

Beskrivelse

Melbærris er en plante i lyngfamilien. Det er en stedsegrøn busk på knap en halv meters højde med krybende stængler, små, ovale, hårde og blanke blade og rosa, klokkeformede blomster. Bærrene er små, klart røde kugler. Den stammer fra Nordamerika, men er nu udbredt i Europa og Asien. Den vokser ofte i store mængder i den centrale del af Den Iberiske Halvø.
Barken er rødlig og kan let fjernes. De unge kviste er korte, og de ovale, hårde, mørkegrønne og blanke blade sidder samlet ved enderne.

Melbærrisblade indeholder fenolsyrer (gallussyre, kemisk syre), flavonoider (hyperosid, isoquercitrosid), pentacykliske triterpener med ursanstruktur (ursolsyre og dens derivater), iridoider (monotropeosid), spor af flygtige bestanddele samt et højt indhold (15 - 20%) af tanniner, hovedsageligt gallotanniner (polygalloylglukose).
De indeholder desuden arbutosid, normalt i en mængde mellem 6 og 10%, som er et D-glucopyranosid af hydroquinon. Ved hydrolyse frigives et glukosemolekyle og en ustabil diphenol, som straks oxideres til hydroquinon. Dette glykosid findes i mange planter i lyngfamilien sammen med sin methylether (methylarbutosid) og piceosid, et glykosid af 4-hydroxyacetophenon. Indholdet af glykosider varierer efter forskellige faktorer, især bladenes alder, geografisk oprindelse og tørringsmetode. Tanninerne blokerer enzymerne og forhindrer dermed, at glykosidet hydrolyseres under tørringen.

Blandt de kosmetiske anvendelser er den især velegnet til hud med pigmentpletter og akne og til at udjævne hudens naturlige tone.
Melbærris virker også sammentrækkende, antiseptisk, antiinflammatorisk og talgregulerende og er blevet anbefalet til udvortes brug mod betændelse i mund og øjne samt på hudsår.
Den har desuden sårhelende, beskyttende og antiradikale egenskaber og betragtes derfor som en basisingrediens til fremstilling af mange hjemmelavede cremer.